Tidlige tegn på autisme

Indlægget indeholder affiliatelink… øh…hvad er det?

Tidlige tegn på autisme

Hvor tidligt man kan se autisme og hvilke tegn eller adfærd, kan ses som de første træk i en autistisk udvikling?

Flere forældre har stillet dette spørgsmål og hermed et lille indblik.

Hvornår stilles diagnosen?

Diagnosen autisme stilles sjældent før omkring 4 års alderen, men der vil hos en del autistiske småbørn være tegn betydeligt før denne alder. Det kan være rigtig vigtigt at få stillet diagnosen tidligt i et barns udvikling, da en tidlig indsats vil kunne forbedre barnets funktioner. På nogle tidspunkter i vores udvikling er vi mere modtagelige for indtryk end på andre tidspunkter – hvilket også kaldes ”det åbne vindue” (Windows of opportunity).

Autismens forskellige udtryk

Autisme – autisme spektrum forstyrrelse – kan have et meget forskelligt udtryk. De forskellige symptomer, kan variere væsentligt fra barn til barn. De fælles symptomer, hvor ud fra diagnosen stilles, er

1) vanskeligheder med social interaktion

2) vanskeligheder med kommunikation

3) en adfærd præget af begrænsede interesser eller adfærd, – at barnet bliver meget fastlåst i sit repertoire.

En manglende eller nedsat evne til at danne forestillinger er en del af forklaringen på vanskelighederne. Meget hyppigt ses også, at børn med autisme er særligt påvirkelige af sensoriske indtryk.

Hvordan foregår dét at få en autisme diagnose?

En udredning for autisme foregår på en børnepsykiatrisk afdeling. Der vil indgå test, observationer i forskellige miljøer og forældrenes beskrivelse af barnets reaktioner vægtes højt. I forhold til yngre børn vil ADOS-testen (Autisme diagnostisk observations skema) hyppigt blive brugt. Her sættes barnet i en lege- og samspilssituation sammen med testeren og der observeres på, hvorledes barnet indgår i en relation med den voksne eller sine forældre. Der ses bl.a. på kommunikation, initiativ til og interesse for samspil og barnets evne til at bruge forestillingsleg. Det man bl.a. ser efter er:

  • reagerer barnet på sit navn
  • smiler det tilbage, anvendes der øjenkontakt
  • kikker det efter det den voksne peger på eller kikker på
  • viser barnet interesse for andre mennesker
  • forsøger barnet at kommunikere
  • kan barnet bruge legetøj til forestillingsleg osv. osv.

 Hvad vil et normalt udviklet barn i 1-2 års alderen kunne i et samspil og hvad er det, det autistiske barn har svært ved?

Forsker i autisme Rececca Landa fra USA, Kenney Krieger Instituts´ center for autisme, har lavet en rigtig fin og meget illustrativ video på ca. 10 min. Her viser hun i 6 små udvalgte klip med forskellige 1 årige børn, der er i en testsituation. Hun forsøger at vise forskellen i måden disse børn leger med legetøjet, interessen for at få kontakt til de voksne (tester eller forældre) og hvorledes de reagerer på de voksnes forsøg på at indgå i kontakt. Det bliver i de små klip vist, hvorledes der er forskel i børns reaktioner og hvilke tidlige tegn på autisme, der observeres på. Der observeres selvfølgelige i mange andre situationer, så klippene er blot nogle illustrationer på, hvorledes der kan være forskel i kvaliteten i et samspil.

Naturligvis vil en lang række andre undersøgelser også indgå i diagnosticering af et lille barn. Man vil, når man har at gøre med meget små børn, som oftest vælge at følge barnet over tid for at se om barnet ved en intensiv indsats fra forældre og pædagoger udvikler sig ud af de tegn, der ses.

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at der kan være andre grunde til at et lille barn har vanskeligheder i kontakten end autisme.

Ved at trykke HER vil du kunne se klippet (lidt nede af siden). ASD er den amerikanske forkortelse for AutismeSpektrumsForstyrrelse som på dansk forkortes med ASF

Andre relevante artikler på denne blog ift. autisme!

Du finder på denne blog andre indlæg om autisme bl.a.:

Træt mor til barn med ADHD eller autisme

Autisme hvad er det?

Børn med autisme og ADHD mister hurtigt energi

Jul og børn med ADHD og autisme

Spændende bøger vedr. autisme kunne være:

Tidlige tegn på autisme

——> Vejen Videre

—–>  Autisme og Aspergers Syndrom

—–>   Autisme det usynlige handicap

—–>   Autismens små og store stjerner

Jeg håber du vil tage et kig rundt på min hjemmeside 🙂 Jeg er sikker på, du kan finde noget, som du kan bruge ift. viden, forståelser eller pædagogiske fif.

Et af de bedste fif jeg kan give dig, hvis du har et barn med autisme er struktur. Du kan bl.a. blive klogere på at give forudsigelig gennem et struktur-værktøj, der hedder De 9 H´er. 

De 9 H´er kan du bruge til at give barnet info om ting, der skal ske fx et besøg, biograftur, børnefødselsdag eller andet. 

Du kan bl.a. se hvordan her (selvom eksemplet er lavet til en børnehaveklasse, er fidusen den samme. Du bruger redskabet til at konkretiserer, hvad aktiviteten indeholder. Det giver barnet et overblik og en forudsigelighed.)

Skrevet af Mette Hennelund og redigeret siden hen af mig

🙂 Lill

Følg gerne på saerligebehov.dk på ——> Facebook 🙂

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *