APPS hjælper din elev

Jeg er optaget af, hvordan vi øger elevers faglige deltagelsesgrad i skolen.

Mange af de elever, som jeg er inde og vejlede omkring, har oftest nogle sårbarheder der gør,

at de kan have svært ved at vise, hvad de faktisk kan.

Der kan ske dét, at der bliver en overfokusering på den adfærd eleven har/får ( ofte for at undslippe det faglige krav der bliver for svært)

fremfor at vi får fat i, hvad det handler om.

Få tips til 3 apps i dette blogindlæg, som andre har haft glæde at at inddrage i deres undervisning og på den måde hjælpe deres elever i gang

For nogle elever er blyanten en forhindring for læring. Læs gerne mit tidligere blogindlæg vedr. dette (tryk på billedet herunder)

Derfor kan der være brug for at se på,

hvordan vi hjælper elever i gang

så de kan:

  1. få læst
  2. få skrevet
  3. løst opgaver uden blyant

 

Eleverne skal opleve at lykkedes!

Det vigtigste for elever med særlige behov,

der ikke kan opfylde de gængse måder at klare opgaver på er,

at vi skaber muligheder for eller fokus på:

  1. at de kan træne det der giver mening tæt på deres zone for nærmeste udvikling. Hvis barren er sat for højt, oplever de kun, at det ikke give mening. “Jeg lykkedes alligevel aldrig”. 
  2. Kvalitet frem for kvantitet. Dosere på mængde, så de oplever at komme i mål og blive færdige med noget. Det kan de kun, hvis du er tydelig med, hvad der er realistisk for dem at nå
  3. Bruge de kompenserende redskaber og brede dem ud på klassen. Det gør det nemmere for en elev, der måske vil “gør som de andre” til at gribe til noget, der kunne hjælpe dem i deres læring
  4. at de bliver dygtige og lærer så meget som de kan! Det gør vi ved at sætte læringen i gang og ikke ved at bremse dem med ting, som teknologien kan hjælpe os med

Så derfor har jeg 3 tips til dig herunder, som ikke kræver flere timers forberedelse.

Det handler om, at vi er nysgerrige og åbne for

at prøve

komme i gang

kaste sig ud i det

Ideer som virker !

Jeg håber disse 3 tips vil give dig blod på tanden til at se på,

hvor du kunne inddrage disse ideer.

Videoer viser dig hvordan!

Ved at trykke på billederne herunder

har jeg gjort det endnu nemmere for dig.

Jeg viser dig nemlig disse tips som små videoer

….og det her med videoer, det visuelle – det kommer også til at præge fremtiden endnu mere….siger fremtidsforskerne 🙂

 

Tips nr. 1:

Ofte skal elever skrive noget ned. Fx en lille historie.

I stedet for at dette kun skal ske med en blyant, kunne der også skrives på iPad eller computer.

Mit tip til dig er, at eleven INDTALER en lille historie.

Eleverne skal blot huske at sige PUNKTUM eller KOMMA, når de holder en lille pause i det, de fortæller. 

Elever kan indtale i APP´en Noter på iPhone eller iPad.

Når tasteturet kommer frem, er der en mikrofon. Den trykker man blot på og indtaler. 

Derefter sender man teksten til en printer og VOILA !

Du kan se en lille video her, hvordan du gør

– tryk på billedet herunder:

Tips nr. 2:

Denne APP hedder Prizmo go

Den er gratis og eleven tager et billede af en side med tekst, som dernæst bliver læst op.

Den kan indstilles til at læse op på flere sprog.

Jeg tænker den også kan bruges til at læse noget tekst op i matematik for at løse en opgave. 

I videoen herunder kan du se et eksempel, hvor jeg viser, hvordan jeg gør, når APP´en skal læse op fra en side:

Du kan se en lille video her, hvordan du gør

– tryk på billedet herunder:

Tips nr. 3:

Denne APP hedder SnapeType.

Den er også gratis!

Den kan bruges til at løse en sæt-ind-opgave eller udfyldningsopgaver.

Eleven tager et billede med telefonen (inde fra denne APP). Derefter kan der nu skrives på billedet, gemmes, printes eller sendes.

Jeg havde en lille udfordring med kameraføring og at vise hvordan på samme tid.

Måske skal du se videoen på en computer, således en større skærm kan hjælpe endnu mere på vej med at se, hvad jeg laver 🙂

Du kan se en video her, hvordan du gør

– tryk på billedet herunder:

 

Elektroniske hjælpemidler 

kan være godt for flere elever med særlige behov.

Ikke kun for ordblinde!

Det kunne også være elever, der har:

  • brug for skift i måder at lave opgaver på
  • brug for den feedback en skærm giver (lyset/skift i farver/opg. løst korrekt) fx. elever med lav vågenhed <—tryk for at læse mere
  • brug for at overtræne nogle færdigheder for at de lagre sig i hukommelsen
  • brug for støtte opmærksomhed i opgaveløsning
  • brug for at springe blyanten over <—Tryk for at læse mere

Til slut

Nu skal det ikke forståes med,

at eleverne så ALTID skal sidde bag en skærm.

Det er slet ikke budskabet her. 

Det handler blot om variation, muligheder og at skabe succesoplevelser for eleven

KH

Lill

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Del - så bliver jeg glad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *