Eksekutive funktioner – rutiner, rutiner og hjælp til strategier

Indlægget indeholder affiliatelink… øh…hvad er det?

Eksekutive funktioner rutiner rutiner og hjælp til strategier

Tonsvis af rutiner

Det har børns hjerner godt af i skolen – især i indskolingen.

Men hvordan hænger det lige sammen med de eksekutive funktioner 

og hvad er de eksekutive funktioner egentligt for nogle?

I denne uge har jeg sagt ordet rutiner rigtig mange gange

og jeg vil rigtig gerne forklare dig hvorfor.

 

Rutiner har nemlig stor betydning for vores pædagogisk indsatser lykkedes

OG

Rutiner har stor betydning for elevernes trivsel og læring!

Når vi har mange rutiner i det pædagogiske, beskytter vi de eksekutive funktioner og sørger for,

at der er overskud til også at udvikle de eksekutive funktioner på den allerbedste måde

 

Eksekutive funktioner er en meget energikrævende proces i hjernen

Hvis du hænger på endnu og det håber jeg du gør

så er de eksektutive funktioner et stort system i hjernen.

Det er meget energikrævende (både for børn og voksne), når vi skal bruge disse funktioner

og sættes de eksekutive funktioner i spil hele tiden

udmattes vi og stresses uhensigtsmæssigt.

 

Kort forklaret er de eksekutive funktioner i spil, 

når vi IKKE laver rutiner.

 

Rutine >< Eksekutive funktioner

Rutiner er fx:

Din morgenrutine (du har typisk en rækkefølge, som du følger)

Din morgenrutine kunne gå hen og blive brudt, når dine nøgler til bilen på vej ud af døren ikke er i skuffen, som de plejer!

Lige dér går dine eksekutive funktioner i gang!

Nu skal du løse udfordringen “at finde dem” og du trækker evt. på nogle strategier, som du har erfaring for tidligere, har hjulpet dig ud af denne kattepine.

Strategier – bilnøglerne er væk:

du kigger på køkkenbordet

du kigger i jakkelommen

du kigger i tasken

du kigger i skuffen igen 

BUM 

endelig finder du nøglerne

helt inde bagerst i skuffen

hvor de af en eller anden grund, var blevet skubbet ind under noget andet.

……..Nu trækker du vejret lettet,

kigger på dit ur

registrerer at der er tid nok til at nå på arbejde

Du hopper stille og roligt tilbage på rutine-sporet

tasken i bilen, låse dør, ud i bilen, nøglen i tændingen, kobler ud, bakgear, bakker ud af indkørslen

ah…..dejligt….nu kører rutinen igen

Du tænker ikke længere, du gør bare og får atter ro på efter forvirringen omkring de nøgler 🙂

Rutiner er vigtige at skabe og støtte elever til

Jeg håber, du fik en oplevelse af forskellen på, når vi bruger de eksekutive funktioner og hvornår vi kører på rutinen.

Det er vigtigt, at vi bruger og udvikler vores eksekutive funktioner tilpas. På den måde udvikler de sig bedst. 

Det er derfor jeg ofte skriver ord som genkendelighed, rutiner, gentagelser, tryghed, overblik, strategier…. i mine blogindlæg og Nyhedsbreve!

Vi skal sørge for, at eleverne har rutiner i de strukturer, der omgiver dem og at vi sørger for, at de lærer strategier, som så gennem gentagelser bliver til rutiner.

På den måde aflaster vi nemlig hjernen og gemmer energien, så de eksekutive funktioner kan udvikle sig og bruges, når hjernen skal være PÅ med nye ting/situationer.

Svage eksekutive funktioner

Mange elever er svage på strategier

Det handler ofte om de eksekutive funktioner.

Nogen gange får elever ikke idéen om den mest hensigtsmæssige strategi.

De lærer ikke af, at vi siger det 100 gange til dem.

Nogle børn falder i “fælden” igen og igen og gør noget uhensigtsmæssigt.

Derfor er tydelighed overfor eleverne vigtigt.

Hvad vil vi gerne vil have  

fx hvilken adfærd og hvilke strategier i klasselokalet

Strategier kan med fordel indøves med støtte af det visuelle, da det går langt hurtigere til hjernen

Ved at guide visuelt og koble det sammen med ord, der konkret støtter hvad er strategien og meningen er, kan det støtte eleven i at lykkedes bedre.

Så med et vedholdende fokus kan vi støtte nye strategier og ved at disse gentages, ja … så bliver det lagret, som en rutine i hjernen på et tidspunkt

Der er elever med særlige behov, der skal øve længere tid inden noget bliver en rutine. Positiv guidning og opmuntring hjælper.

En rutine er lagret dybere i hjernen og kræver langt mindre energi.

Det kører bare meget nemmere!

Kunne du tænker dig i indskolingen at støtte eleverne i strategier og rutiner i indskolingen. Så tag et kig på mine KlasseAgent-produkter

 

I bogen “ADHD i skolen” er der også et lille afsnit der hedder > Ledelse gennem rutiner, struktur og forudsigelighed < s. 94-97

Så har du bogen kunne du evt. lige læse dette

(se bort fra at bogen handler om ADHD, der er masser af elever med særlige behov og uden særlige behov, der har glæde af rutiner, struktur og forudsigelighed)

Bogen har mange andre gode ting, den beskriver på en nem tilgængelig måde, så jeg kan klart anbefale dig at købe den 🙂

Du kan se mere om bogen ved at klikke på bogen herunder

KH

Lill

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *