Særlige behov kan ofte ikke ses

Indlægget indeholder affiliatelink… øh…hvad er det?

Særlige behov kan ofte ikke ses

Når jeg vejleder teams omkring enkelte elever,

så skal jeg skabe rum for

at videregive en viden eller oversætte nogle sårbarheder

som kunne handle om adfærd hvor:

  • eleven reagerer uhensigtsmæssigt
  • eleven kommer ikke i gang med opgaven
  • eleven går op til skraldespanden og spidser blyanter hele tiden
  • eleven snakker uafbrudt eller laver lyde
  • eleven ked af det hjemme over skolen, men smiler i skolen
  • eleven ikke kan skrive en sammenhængende tekst
  • eleven vil/kan ikke være med i gymnastik

Altså oversætte HVORFOR eleven af en eller anden grund ikke gør, som de fleste andre elever.

Ofte kan det ikke ses

Når man er udfordret som medarbejder og man ikke forstår

hvorfor

eller

hvordan

det kan være at en en bestemt adfærd udspiller hos en elev,

så kan man komme til at handle direkte på adfærden

fremfor årsagen til adfærden.

 

Hvordan løser vi det?

Skulle du spørge mig,

så skal vi have kigget på

hvad det er eleven eller eleverne har brug for

i rammen

i organiseringen

i vores tilgang

for at lykkedes bedre

SÅ!

hvad lykkedes de med lige nu?

hvad har de ikke lært endnu?

og

hvad kunne det være for nogle sårbarheder, der er på spil?

…….som vi ikke kan se,

Har vi sat barren for højt?

 

Når vi på den måde får set udfordringerne i et nyt lys,

bliver det nemmere at finde nogle løsninger,

der matcher elevernes ressourcer/niveau (lige nu) fremfor

at vi bliver ved med at skyde over mål

og ikke lykkedes med vores pædagogik.

 

Der kan være mange måder, at bliver klogere på det vi ikke kan se på 

Det kunne være viden om de eksekutive funktioner

eller viden om diagnosen

som også kan give os hints om,

hvorfor eleven/eleverne mon vælger den uhensigtsmæssige

(uden at det skal forstås som SANDHEDEN – der kan naturligvis være flere faktorer i spil!)

og

hvordan vi støtter udvikling bedst fx ift. at lære eleverne hensigtsmæssige strategier

Du kan læse et tidligere indlæg om de eksekutive funktioner her:

Når vi kan finde elevens positive hensigt

med fx at undgå et krav eller situationen (som det nogen gange kunne forstås som, selvom det er uhensigtsmæssigt for os),

gør det os ofte mere åbne og fleksible som voksne overfor

at afprøve andre løsningsmodeller

end dem vi ellers lige havde på lager.

Isbjerget

En af måderne at visualisere dét, vi ikke kan se,

kan gøres ved hjælp af Isbjergmodellen.

I bogen: Alle Sammen vises blandt andet denne model

Toppen af isbjerget er det vi ser. Reagerer vi blot direkte på denne (uhensigtsmæssige) adfærd

kunne vi gå hen og fejltolke, hvad det egentligt handlede om.

Ved at være nysgerrig på den del af isbjerget,

som ligger under vandoverfladen,  

kunne der være gode bud på,

hvorfor adfærden, som vi kan se på toppen, er som den er.

Dette kan ofte gøre, at vi bliver langt mere kvalificerede i at finde løsninger,

der er mere gods i og som hjælper bedre på den lange bane.

Husk at se det der virker

Mange elever bliver præget af, at den feedback de får fra voksne

handler om rynkede bryn, skæld ud eller irettesætteler.

Typisk fordi det de gør,

er det der kan opfattes mindre empatisk eller mere uhensigtsmæssigt.

Det er vigtigt at huske på, at alle elever kan roses for noget.

Igen i bogen Alle Sammen er der denne side

Min oplevelse er, at det at blive Fanget i ønsket adfærd 

har været et brugbart redskab til at skærpe den voksnes fokus på,

hvornår eleven faktisk lykkedes og at få dette fremhævet sammen med eleven.

For flere elever kræver det, at vi fremhæver det tydeligt og kontinuerligt.

Vi fremhæver det vi gerne vil se mere af!

Skulle du være interesseret i bogen Alle Sammen kan du se den her (tryk på billedet for mere info)

KH

Lill

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Del - så bliver jeg glad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *